1. – 2. februar 2022
Introduktion til Security by Design
It-sikkerhed er vigtigere end nogensinde, fordi sikkerhedshuller i software er en større og større risiko i vores internetforbundne verden. På dette todages kursus i it-sikkerhed får du en introduktion til at arbejde med Security by Design (SbD).
- 1. – 2. februar 2022
- 09:00 – 16:00
- Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C
- Se priser på tilmeldingssiden
- Arrangør: IDA
Om kurset
Lær at designe mere sikker software
Sikkerhed fylder meget og af gode grunde: Cyberangreb er en af de største trusler imod virksomheder verden over og koster enorme summer på verdensplan. Ved at tænke sikkerhed ind, allerede når software og teknologi udvikles, kan man minimere risikoen for fremtidige angreb.
Kurset beskæftiger sig med begrebet Security by Design, som handler om at tænke sikkerhed ind i softwaren fra begyndelsen af udviklingsprocessen. Du vil på kurset blive introduceret til:
- Security by Design
- Risikovurderinger
- Standarder inden for cybersikkerhed i produkter
- Praktiske værktøjer, der kan implementeres i udviklingsprocessen for at øge sikkerheden i digitale produkter
Kurset vil indeholde både teori og praktiske øvelser med fokus på, at deltagerne får noget med hjem. som de kan bruge i deres fremadrettede arbejde.
Målgruppe
Kurset er for dig, der arbejder med it-sikkerhed
Kurset er henvendt til alle, der har en vis teknisk baggrund, og som ønsker en dybere forståelse for, hvad det vil sige at udvikle sikker software.
Det kan være, du er leder, softwareudvikler eller noget helt tredje i din organisation – det vigtigste er, at du ønsker at forstå maskineriet bag udvikling af sikker software.
It-sikkerhed vedrører alle led i organisationen, og på kurset får du en dybdegående forståelse for Security by Design, hvordan man tænker sikkerhed ind i koden fra begyndelsen, og hvordan man undgår de mest almindelige faldgruber, når det kommer til it-sikkerhed.
Eftersom kurset beskæftiger sig med it-sikkerhed, er det en fordel, hvis du har en vis teknisk snilde og kendskab til softwareudvikling.
Selve kurset inkluderer: 2 undervisningsdage fra 9-16 begge dage, undervisningsmateriale samt forplejning (morgenmad, frokost, eftermiddagskage).
Udbytte
Det får du med hjem
Dit udbytte
Efter kurset vil du have en bedre forståelse for, hvad it-sikkerhed er, og hvordan man undgår de mest gængse faldgruber i arbejdet med it-sikkerhed.
Du vil i højere grad kunne tænke sikkerhed ind i dine udviklingsprojekter og processer og vil vide, hvad du fremadrettet skal være opmærksom på, for at sikre at din software og din kode fremstår mere sikker.
Helt konkret har du efter kurset fået en introduktion til sikkerhed i softwareapplikationer samt praktisk, hands-on erfaring om Security by Design.
Din virksomheds udbytte:
Virksomheden får en medarbejder, der i højere grad er klædt på til at tænke sikkerhed ind i sine udviklingsprojekter og softwareudvikling.
Medarbejderen vil desuden være i stand til at sikre virksomhedens tekniske løsninger og software, således at de vil være mindre sårbare.
Program
Dag 1: (Vil foregå på dansk)
Første dag vil blandt andet indeholde: Introduktion, eksempler på problemer, risikoanalyser, modenhedsmodeller og introduktion til standarder indenfor emnet. Dagen forløber med en blanding af undervisning og gruppearbejde.
Dag 2: (Dag 2 vil foregå på engelsk)
Tekniske udfordringer i kode, hvad går ofte galt, og hvordan undgår vi det. Tekniske værktøjer, der kan bruges til at finde fejl og højne sikkerheden. Dagen forløber med en blanding af undervisning og tekniske hands-on opgaver.
Undervisere

Gert Læssøe Mikkelsen
Ph.d, Head of Security Lab, Alexandra Instituttet
Gert er daglig leder af Alexandra Instituttets Security Lab og beskæftiger sig med både forskningsprojekter og konsulentarbejde inden for it-sikkerhed generelt.

Panagiotis Vasilikos
Ph.d, Security Architect Alexandra Instituttet
Panagiotis har en ph.d fra DTU inden for applikationssikkerhed og sikkerhedstests af software. Han arbejder til daglig med både forskning, men også kode og arkitekturreviews.
Andre arrangementer
Måske kunne disse arrangementer også have din interesse:

Living Lab: IoT i hjemmet
10. AUGUST 2021
Ønsker du at få indblik i de metoder og teknologier, der gør det muligt for dig at finde din virksomheds niche i Smart Home økosystemet? Book et kursusforløb, der sikrer dig konkurrencefordel i smarthome markedet!

Logtech morgenbrief #1: Kom godt i gang med digitalisering
10. SEPTEMBER 2021
Få viden og inspiration om digitaliseringens muligheder i vejgodstransport- og logistikbranchen.

Risk Assessments for IoT
21. SEPTEMBER 2021
Online masterclass for virksomheder, der skal i gang med at arbejde med risk assessment i deres IoT-produkter.
Indlægget Introduktion til Security by Design blev først udgivet på Alexandra Instituttet.