Sådan kan du få brugerinput til smart cities løsninger

De bedste ideer kommer ofte fra en uventet kant og ikke nødvendigvis fra dig selv. Det er tanken bag crowdsourcing. Gennem konkurrencer eller samarbejdende communities kan du smide en udfordring ud til en samlet flok, der som tak for bidrag enten får en præmie eller bliver en del af et fælles tiltag.  Men du skal ikke regne med, at tingene sker af sig selv. Det er vigtigt at udvælge sin målgruppe, engagere og guide dem og finde ud af, hvad man egentligt vil med de mange input, man kan komme til stå tilbage med.

Flemming Gammelgaard fra VIA University College er medstifter af Danish Crowd Sourcing. Han har blandt andet erfaring med rådgivning og forskning i crowdsourcing. Han arbejder blandt andet med VIA Connect - en crowsourcing platform, der samler studerende, virksomheder og forskere omkring samfundsmæssige udfordringer. Se med her:

Vores tids udviklingsafdelinger går rundt på gaderne, bruger cafeerne og kigger sig kritisk omkring.  I udvikling af smart city løsninger er det godt at inddrage de interessenter, der er omkring tiltagene. Ikke for at få dine tiltag igennem uden modstand. Snarere for at få de bedste løsninger på de problemer, andre ser.
Johanne Mose Entwistle er antropolog ved Aarhus Kommune, ITK, Center for Innovation, Teknologi og kreativitet.

Design thinking er en metode, de arbejder med til design af byløsninger i Aarhus Kommune. En stor del af arbejdet med at finde den bedste løsning er at formulere problemet. Metoden understøtter innovative processer og nedbryder siloer med en designdrevet tilgang til innovation. Det er en hands-on, brugerinddragende metode, der kommer omkring både ideudvikling og implementering. Og husk: Der findes mange metoder til at samle data ind, men det er vigtigt både at åbne op for ideerne, vende dem og sortere dem for at vide, hvilke man faktisk ønsker at gå videre med.

Liselott Stenfeldt er arkitekt og designer ved Alexandra Instituttet. Hun arbejder med fysiske interaktive installationer blandt andet i byrummet for at involvere borgere omkring fornyelser eller smart city tiltag senest i Københavns Kommune.

Tidlige fysiske prototyper opstillet i byrummet kan konkretisere de tanker, der ligger bag byfornyelse. Det er et stærkt og konkret værktøj til at skabe kontakt, give ejerskab og komme i dialog. Allervigtigst giver det nogle konkrete eksempler på smart city og big data. Når man sætter en prototype ud i byen og i det offentlige rum, tvinger man borgere til at forholde sig til noget, der er meget konkret. Og det er en god måde at få abstrakte begreber som big data og smart cities ned i øjenhøjde.

Der er en række EU-projekter i gang, som netop har fokus på at opsamle og behandle data i smart cities og har afsat penge til konkrete eksperimenter, man kan deltage i. Michelle Bak er projektleder ved Aarhus Kommune og arbejder med byens Open Data og smart city initiativer.
 
Projektet OrganiCityskal gøre fremtidens byer mere bæredygtige ved at kombinere borgerdreven innovation med smart city-teknologi. Projektet samler tre førende smarte europæiske byer – Aarhus, London og Santander – og 15 konsortiepartnere med vidt forskellige kompetencer og erfaringer. Der vil være to open calls til borgerdrevne eksperimenter baseret på OrganiCity-platformen i både 2016 og 2017.
Se hvordan du søger her

CityPulse udvikler en fælles platform, der kan håndtere store mængder realtidsdata, så de kan bruges til udvikling af nye smart city-tjenester. Projektet udvikler en prototype og demonstrerer de vigtigste koncepter i et bymiljø og evaluere resultaterne, således at de fremover kan anvendes til udvikling af nye, intelligente tjenester og services til gavn for borgere og beslutningstagere.
Find inspiration blandt de 101 scenarier her