En ny fælles satsning mellem IT-Branchen, Alexandra Instituttet, InfinIT og Væksthus Hovedstadsregionen skal bidrage med ny viden, inspiration og forretningsnetværk for etablerede SMV’er inden for branchen, som har en ambition om vækst og internationalisering.


2300 København S
Det betyder blandt andet kommende inspirationsarrangementer og et eksklusivt vækstforløb for udvalgte it-virksomheder med særligt internationalt vækstpotentiale baseret på it-innovation.
”Der er behov for en bred digitaliseringsindsats i Danmark, og det er vigtigt for alle virksomheder og brancher at være på forkant med den udvikling, der finder sted. Det nye samarbejde kan hjælpe etablerede SMV’er, som skal drive deres udvikling digitalt,” siger Merete Carlson, sekretariatsleder i InfinIT og projektleder i Alexandra Instituttet.
Med initiativet er Alexandra Instituttet være med til at koble det bedste fra to eksisterende ydelser: Innovationstjek og væksthusets forløb. Væksthuset taler forretningsudvikling og internationalisering, men oplever ofte et konkret behov for it-ekspertise. Vi samler den manglende ekspertise i samme forløb, så virksomheden ikke skal fortælle den samme historie ukoordineret i forskellige innovations- og erhvervsfremmeordninger.
Merete Carlsson fortæller i denne video om nødvendigheden for at digitalisere og Vækstkonsulent Per Nygaard fra Væksthus Hovedstadsregionen fortæller om initiativet:
Det første arrangement er afholdt: De vil knække koden tll vækst
Virksomheden bag delebilskonceptet LetsGo Carshare System er udvalgt til et vækstforløb
I første omgang skal LetsGo Carshare System igennem en workshop, hvor de skal afdække muligheder og overveje de strategiske tiltag, man kan vælge, når man vil gå internationalt. Derefter skal de i samarbejde med vækstkonsulenter udarbejde en forretningsmodel og internationaliseringsplan, hvorefter de mødes med de andre udvalgte virksomheder for at diskutere og gennemgå hinandens planer og erfaringer. Under hele forløbet er der tilknyttet erfarne konsulenter, der kan give sparring og hjælp.

