Ebbes Kleinsmedie
Ebbes Kleinsmedie optimerer arbejdstid med digital produktkonfigurator
Ebbes Kleinsmedie har gennemført to MADE-projekter, som har resulteret i en betydelig tidsbesparelse i produktionen. Ved at digitalisere opmålingen af karme til elevatordøre kan virksomheden nu spare op til 10% af arbejdstiden.
Ebbes Kleinsmedie er en smedevirksomhed med 21 ansatte og er en fast leverandør til elevatorbranchen. De tilbyder blandt andet smedearbejde, elevatorinstallationer, karme, døre, industrilakering samt montage og vedligeholdelse. Virksomheden er kendt for sin innovation og vilje til at optimere sine processer.
Udfordringen
Ebbes Kleinsmedie, der har 21 ansatte, udfører smedearbejde på elevatorkomponenter som karme, der er essentielle for elevatordøre. En af de mest tidskrævende opgaver har været den manuelle opmåling af inddækningerne, hvilket krævede flere arbejdsgange, herunder udmåling på byggepladsen, indtastning i regneark og tegning af udskæringer til laserskærer. Dette resulterede i store mængder arbejdstid, især når der skulle laves opmålinger for mange etager.

Resultater og fremtidsperspektiver
Steen Carmel vurderer:
“Det er en lille proces, der kan spare os for 5-10 procent i arbejdstid, og set på den lange bane så er det fantastisk.”
Virksomheden sparer dermed nogle minutter per etage, hvor de ikke skal udregne en inddækning. De er i øjeblikket ved at teste prototypen, men resultaterne er indtil videre meget positive.
Ebbes Kleinsmedie har fået blod på tanden og overvejer nu at udvikle lignende løsninger for andre varianter af inddækninger. Steen Carmel forklarer: “Vi har lavet dette til den klart største variant af inddækning, så derfor skal vi finde ud af, hvad det koster at udvikle løsningen til andre varianter og vurdere, hvor mange vi laver af dem.
Løsningen
I projektet fik Ebbes Kleinsmedie hjælp til at designe en prototype på en digital konfigurator, som betyder, at de kan indtaste deres opmålinger ude på byggepladsen på en tablet, der sender data direkte over i en laserskærer, der så konfigurerer udskæringen automatisk.
Det betyder, at de sparer en arbejdsgang, ved at de ikke skal indtaste data og ikke skal regne og tegne hver gang.
Vi har fået et brugbart værktøj, så på den måde er operationen lykkedes, så det synes jeg er fantastisk. Som virksomhed arbejder man hele tiden på at kunne gøre det bedre, hurtigere og nemmere, og det her er endnu et skridt i den retning, som gør, at vi kan producere mere og være konkurrencedygtige.
Direktør og ejer
Steen Carmel


MADE arbejder primært inden for forskning, som har til formål at udvikle og teste innovative, digitale løsninger, der skal øge fleksibiliteten og bæredygtighedsomstillingen i de danske produktionsvirksomheder, GTS-institutter og uddannelsesinstitutioner.
Bliv inspireret af vores andre kunder
Sådan har andre brugt ny teknologi til at styrke deres forretning

Logistikstyring kan gøres 20 procent mere effektivt med AI
H. Daugaard har arbejdet med os på en AI-løsning, der kan optimere logistikstyringen og reducere arbejdstiden med op til 20 procent. Ved at automatisere tildelingen af trailere og biler baseret på historiske data, kan de undgå tomkørsel, spare ressourcer og reducere CO2-udledning.

AI og sensorer hjælper med at finde unormalt strømforbrug
Med mange forskellige restauranter og kiosker i parken er strømforbruget en central faktor for Sommerland Sjælland. For at optimere dette indgik de et samarbejde med os og AI Denmark om overvågning og analyse af deres strømforbrug.

RD8 bruger AI-teknologi til at forbedre fejldetektion
RD8 hjælper virksomheder med at undgå dyre designfejl ved at identificere fejlene tidligt. Et AI Denmark-forløb med os har vist, at deres software til fejldetektion kan blive endnu stærkere med AI-teknologi.
Indlægget Ebbes Kleinsmedie optimerer arbejdstid med digital produktkonfigurator blev først udgivet på Alexandra Instituttet.